Hvad er Internationalt Udvalg?

Frit Forum er en organisation med udsyn. Vi må aldrig glemme at verden er større end vores egen lille andedam.


Frit Forums internationale udvalg har til opgave at varetage kontakten til Frit Forums udenlandske forbindelser, samt at koordinere Frit Forums internationale aktiviteter. Formålet er at styrke det internationale samarbejde med andre organisationer eller grupper, som vi deler værdigrundlag og aktivitetsfokus med. Hensigten med det internationale udvalg er at give Frit Forums medlemmer mulighed for at engagere sig mere indgående med internationale problemstillinger og forhold, og det er derfor åbent hvilke arbejdsgrupper, der nedsættes under udvalget.



Det internationale udvalg udgøres af en International Sekretær, afdelingernes internationale repræsentanter og interesserede medlemmer. Vi samles som minimum tre gange årligt for at koordinere og udvikle aktiviteter.


Frit Forum har indtil nu haft stor succes med samarbejdsprojekter på Balkan og i Jordan, hvor vi har engageret os i udarbejdelsen af et magasin for studerende med både danske og lokale bidrag, og vi har arrangeret konferencer og seminarer i både Danmark og i vores samarbejdslande. For tiden arbejdes der på at starte et samarbejdsprojekt med en studenterorganisation op i Swaziland, og derudover er Frit Forums internationale udvalg repræsenteret i et tværpolitisk mellemøstnetværk under DUF. Du kan læse mere om dette i menuen i venstre side.


Frit Forum finansierer ikke projekterne ved egne midler, men modtager projektstøtte fra bl.a. Dansk Ungdoms Fællesråd (DUF) via DSU.



Du er altid velkommen til at ringe eller skrive, hvis du er interesseret i at være med i udvalget, har en god idé til et internationalt projekt eller lignende, eller hvis du har andre spørgsmål.
For yderligere information kontakt International Sekretær Nille Bregenov-Pedersen
This e-mail address is being protected from spambots. You need JavaScript enabled to view it. // Tlf.: 61784955


Desuden kan du kontakte den lokale afdelings internationale repræsentant.

Århus: Mie Kathrine Damgård Petersen – tlf.: 28 76 15 14
Aalborg: Troels Serup
København: Zoheeb Iqbal – tlf.: 26 17 62 50
Roskilde: Julie Rosenkilde – tlf.: 28 43 88 47
Odense: Kasper Højte